Min egen blog, Hvad skal den bruges til & Midnight Caller

Jeg har gennem længere tid blogget andetsteds, hvor eksponering er givet. Sådan er det jo ikke her. Måske forvilder en forvirret sjæl sig herind, men i reglen er der vel næppe nogen, som læser det, jeg skriver. Gad vide om det at blogge så mister den funktion, det oprindeligt havde for mig?

I tidernes morgen, som i virkeligheden ikke er særligt langt tid siden, begyndte jeg at blogge i et forum, hvor jeg samtidig opnåede en form for socialitet og følelse af interaktion med andre mennesker. Det var på daværende tidspunkt ganske givende for mig, fordi jeg manglede et sted at dele og få respons på mine tanker, men samtidig ikke ønskede, at pågældende tanker skulle deles med de mennesker, som står mig nært i livet væk fra skærmen. Et blogforum var derfor oplagt. Den her blog må i modsætning hertil trække vejret selv uden på forhånd sikrede pulserende indspark fra andre mennesker, og kan jeg så overhovedet bruge den til noget?

At skrive sine tanker ned og dele dem et sted som her er vel som at tænke en tanke og derefter sige den højt. Den bliver levende, objektiviseret og internaliseret - uanset om nogen lytter eller ej. Den slags er givende i en proces, hvor man længes efter at blive ét. En proces, som foranlediges af et ønske om at være den udadtil, som man er indadtil. Dette er for nuværende min proces. Så inspireret af Midnight Caller og henvendt til mig selv og et eventuelt publikum: "Hello, wherever you are."

Anna Bylov Kristensen