Tvangsfjernelse af overvægtige børn, Radi-fucking-kale Venstre & Dumhed i højeste potens

Ind imellem overraskes jeg over dumheden i det danske samfund. Det er sjældent, da jeg efterhånden har vænnet mig til den, men det sker altså, som når nu jeg hører, at Radikale Venstre stiller som forslag, at man skal kunne tvangsfjerne overvægtige børn grundet omsorgssvigt. Tag nu lige og gør os alle sammen en tjeneste og skyd jer en kugle for panden eller hold kæft.

Jeg er gjort af en "tynd familie". Vi spiste gennemgående sundt i mit barndomshjem, og jeg har en mor, søster og far, der aldrig har kæmpet med overvægt. Men da jeg var omkring de 18 år gammel, rundede jeg en kampvægt, som jeg kun kan gisne om, fordi jeg stoppede med at træde op på vægten, da den rundede de 90 kilo. Jeg kunne simpelthen ikke holde til at kigge med længere. Jeg er kronisk spiseforstyrret. "Kronisk" er min egen diagnose, som er baseret på, at jeg alle dage - lige så lang tid jeg kan huske tilbage - har anvendt mad, som I derude anvender rødvin, internetdating, spil, sex, porno, narko, shopping eller alt muligt andet potentielt afhængighedsskabende, til at håndtere følelser med. Jeg gør det til stadighed, hvis jeg ikke er opmærksom. Spiseforstyrrelsen er for mig et livsvilkår, som jeg må kæmpe med til den dag, jeg skal herfra, og mad bliver således aldrig problemløst for mig, men kan jeg lade være med at reagere på det ved at spise for meget, kaste op eller sulte mig selv, så går det nok.

Mine forældre havde ikke en snebolds chance i helvede for at forhindre min madafhængighed og heraf naturligt følgende spiseforstyrrelse. Jeg havde fritidsjob, fra jeg var ganske ung, og de penge, jeg tjente, investerede jeg i pizza, slik, chips og helt almindeligt mad, som jeg gik hjem og tilberedte, så jeg kunne opnå den fantastiske døs, der kommer, når man misbruger sin krop i et svært forstilleligt omfang. Så hvad vil I gøre Radikale Venstre? Skal arbejdsgivere ikke længere have lov til at udbetale løn til deres unge ansatte? Skal vi indføre en lov, der forbyder butiksejere at sælge usund mad til børn under 18? Eller skal vi bare bebrejde landets forældre, at vi lever i et samfund, som via skolerne tilbyder ostehaps, mælkesnitter og milkshakes til vores børn, og i butikkerne har fødevarepriser, der gør det billigere at købe sukkersodavand end mælk og vand? Gro dog nogle nosser og tag fat dér, hvor det gælder.

Og hvad tror I, at konsekvensen bliver, når I stigmatiserer de tykke børn og ikke mindst deres forældre? Tror I virkelig på, at det forhindrer, at madafhængighed og deraf overvægt opstår? I så fald vil jeg råde jer til at tage en uddannelse, der kan lære jer en smule om, hvordan vores hjerner og kroppe påvirkes ved eksempelvis sukker- og fedtafhængighed. I det hele taget bør I lære en smule om afhængighed - det har I vist ikke helt styr på. Havde jeg ikke selv haft råd eller mulighed for at købe mit "narko", så havde jeg stjålet det, if anyone cares. But nobody really cares, og derfor er I villige til at skabe et fængsel for forældre til overvægtige børn, som vil gøre, at de ikke tør tage deres børn med i svømmehaller, rideklubber og på legepladser, hvilket jeg godt kan forstå. Det er fanderme ikke rart at frygte, at man lige om lidt bliver meldt til kommunen, fordi Rikke på 6 år sniger sig op om natten og spiser mariekiks med tandsmør og pålægschokolade.

Yep - Rikke på 6 år kunne være mig, for sådan gjorde jeg. Jeg kombinerede maden i skabene på en måde, så jeg fik mest muligt sukker og fedt i mig. A38 med masser af sukker. Kiks med smør. Makrel med Mayo. Brød med ost - og alt sammen i overdrevne mængder ude af syne for mine forældre, som hverken kunne gøre fra eller til, medmindre de havde valgt at sige deres jobs op og overvåge mig 24 timer i døgnet. Måske skal vi bare forbyde forældre at have mad i hjemmene eller gå på arbejde?

Overvægt er en lidelse, og den er alvorlig. Har du vænnet din krop til så stort et kalorieindtag, at den føler sult og sukker/fedthunger, når du ikke "overstimulerer" den, så har du et problem. At påstå andet vil være en løgn, men hvis nogen nogensinde fortæller dig, at du er en dårlig forælder, et omsorgssvigtet barn eller et slet menneske, fordi du ikke har redskaberne til at kæmpe imod, skulle de skamme sig så forfærdeligt. SÅ forfærdeligt! Men vi lever i en verden, hvor anoreksi- og bulimiramte er ofre, mens overvægtige mennesker mangler mådehold og selv "er ude om det", så vores politikkere vil hellere have, at I kaster op og sulter jer selv, så I kan blive tynde, end at I render rundt med et problem, der kan ses. Det beklager jeg så dybt, at jeg ikke kan finde ord for det. Ingen af jer må nogensinde ende som mig, der lyttede til det samfund og de politikkere - jeg troede, at jeg ville være lykkeligere uden min kampvægt. Det er jeg ikke, og det blev jeg ikke. Jeg blev syg. Så frygtelig syg, og jeg har i dag ikke bare én, men tre spiseforstyrrelser at holde i skak.

At gøre overvægt til et problem er i min verden helt ok. Det er et problem, og det spreder sig og slår folk ihjel. Men at holde forældre og deres børn til indtægt herfor er et endnu større problem. Intet menneske ønsker sig at lide af overvægt, og ingen forælder ønsker at påføre sit barn overvægt, men så længe vi ikke giver forældre og mennesker generelt de optimale muligheder for at undgå overvægt, har ingen ret til dømme. Og de optimale muligheder - ja, hvad er de gjort af? De er vel gjort af lave priser på sund mad, et samfund, der ikke kaster usund mad i hovedet på vore unger, og mest af alt en mentalitet, der ikke skammer folk ud, fordi de har et problem, der er til at få øje på. Vi laver alle sammen noget lort, og det er fanden fisme ikke fair, at det kun er de, der ikke kan skjule det, der skal betale prisen.

Undskyld mig - Radikale Venstre - men jeg synes, at I har lort i hovederne, og jeg krummer tæer over jeres uvidenhed og fisefornemme syn på verdens tilstand. I er på så fucking dybt vand, at I får brug for en tidevandsbølge for at nå i land. Føj for satan.

Anna Bylov Kristensen